Den fysiske detailhandel har masser at give – men den skal genfinde sin relevans

Nu er den gal igen! Et salg af BabySam besværliggøres angiveligt af bankernes uvilje til at finansiere handelen.

Nyhedsflowet flyder over med nyheder om stor tomgang inden for butikssegmentet, kæder, der går konkurs og fra den ene dag til den anden forsvinder fra jordens overflade eller som minimum har store økonomiske problemer og eksperter, der dømmer detailhandelen ude.

Man er uden tvivl i mange brancher ramt af disruption – men hele detailhandelen disruptes ikke fra den ene dag til den anden og butikkerne er stadig det væsentligste element i vore shoppingcentre og bymidter!

Amazon kommer?

Ingen tvivl om, at det betyder noget, at 10-15% af den fysiske detailhandel er flyttet over på nettet over de seneste år. Der er heller ikke tegn i sol eller måne på, at denne udvikling vender.

Som det store dyr i åbenbaringen står Amazon angiveligt på spring i kulissen og vil måske i løbet af en overskuelig fremtid være en del af detailhandelsbilledet her i Danmark.

Rolig nu! Amazon er en MEGET stor spiller i USA, men her var de også blandt de første – og det er helt afgørende.

Det viser sig nemlig, at de markeder hvor Amazon er virkelig store er de ”gamle” markeder, hvor de etablerede sig før årtusindskiftet: f.eks. USA, Storbritannien og Tyskland.

I dag ligger andelen af den samlede detailhandelsomsætning, der går gennem e-handelskanaler i Danmark på 12-14%, i Storbritannien er andelen omkring 16%, i USA ligger andelen på godt 10 % og i Tyskland på 7-8%.

Ser man på Amazons markedsandel blandt andre e-tailers, ligger denne i dag i USA på knap 50%. På det amerikanske marked er de meget store! Men de er store på et marked, hvor ”kun” godt 10 % af den samlede detailhandelsomsætning går gennem e-handelskanaler.

I Tyskland har Amazon en markedsandel på 25-28% af det samlede online salg. Det samlede online salg udgør dog i dag kun 7-8 % af den samlede detailhandelsomsætning i Europas største land. Endelig har de en markedsandel på den fysiske on-linehandel på godt 30 % i Storbritannien.

I lande hvor Amazon har etableret sig senere og hvor markedet har været mere ”modent”, er deres markedsandele langt mere begrænset.

De har naturligvis deres ”Prime”, hvor man betaler et fast, relativt lavt abonnement hver måned, hvor f.eks. streamingtjenester og fri leveringer er integreret del, og det kan blive en afgørende faktor i kampen om nye kunder.

Kampen om forbrugernes opmærksomhed

Så måske skal vi også se andre steder hen, når vi undrer os over, at forbrugerne angiveligt bliver væk fra butikkerne?

Det helt afgørende for alle, der vil have forbrugernes opmærksomhed er relevans. Ser man på den samlede omsætning i restaurationsbranchen, er der noget, der tyder på, at forbrugerne finder produkterne her mere relevante end traditionelle detailhandelsvarer.

Ser man på den tid som danskerne bruger foran deres skærme, er den stærkt stigende. I dag bruger unge mennesker angivelig omkring 6 timer dagligt foran en skærm. Der er mange ting, der skal nås - der er streamingtjenester som HBO og Netflix, der er Youtube, Instagram, Snapchat – fyld selv på! Alt tager tid – tid, der kunne være brugt i butikkerne?

Danskerne rejser mere og mere – i den forbindelse shoppes der. Vi kan godt lide at handle, når vi er afslappede og har god tid. Vi lader os inspirere, når hovedet ikke er fuldt af huslige pligter, job og andre daglige trivialiteter.

Relevans

Lige nu lægges der mange gode hoveder i blød i detailhandelen, i bymidterne, hos shoppingcenterejerne og hos kommunerne, som skal sikre, at deres bymidter er spændende.

De fysiske butikker skal gentænkes. Bymidterne skal gentænkes. Vi skal sammen give forbrugerne autencitet og oplevelse. Butikkerne skal fungere som afhentningssted og byttested for varer købt på kædernes web-shops. De skal præsentere kæderne og varerne som noget særligt og måske også udstråle de værdier, som kæderne bryster sig af. De skal yde en service, som får forbrugerne til at føle sig godt tilpas og købe mere!

De skal være relevante for forbrugerne. De skal have åbningstider, der passer ind i det moderne liv og familiemønster. De skal sælge varer men samtidig vise, at de kærer sig om miljøet og at de er bæredygtige. De skal give forbrugerne en oplevelse af, at her kan de få dét, som en webshop ikke kan give. De skal med andre ord være alt det, som endnu er vanskeligt at formidle på en tablet. De skal være relevante, fysiske alternativer til et liv i sofaen.

Der skal tænkes meget, for ovenstående er dyrt. Det kræver bemanding og det kræver kompetencer - det kræver kapital.

Handelspladserne - bymidterne og shoppingcentrene - skal indeholde andre aspekter end detailhandel. Caféer, restauranter og fastfood er oplagte. Det er læger, tandlæger, behandlere også – vi bliver stadigt syge og skal behandles for musearme. Men vi skal tænke videre og tilbyde forbrugerne noget, som også på det mere uformelle plan giver tilknytning til shoppingdestinationerne.

Oplyste, sikre løberuter er oplagte i hovedgaderne uden for butikkernes åbningstid, udendørs træningsredskaber på torvet, yoga i tomme butikslokaler, biblioteker og borgerservice i bymidten, kunstudstilling i shoppingcentrene – der er masser af muligheder. Men alle gode kræfter skal samarbejde: butikker, ejendomsejere og naturligvis kommunerne.