Parkering og tilgængelighed er en konkurrenceparameter!

Parkering og tilgængelighed er en konkurrenceparamter!

For både bymidterne og shoppingcentrene er parkering ofte en knap ressource. Kunderne forventer omvendt, at de nemt og bekvemt kan komme til at shoppe, købe dagligvarer eller komme på restaurant. ICP's analyser viser, at parkeringsforholdene nødvendigvis ikke er "top of mind" hos kunderne, men at det er et forhold, der forudsættes at være i orden, så man ikke skal lede længe efter en ledig plads. ICP's erfaringer og analyser, herunder detailhandelsanalyser, peger til gengæld ikke på en entydig konklusion i spørgsmålene omkring behovet for parkering, tidsbegrænsninger og betalingsparkering i forbindelse med shopping og byliv.

Ser man detailhandel og behovet for og krav til parkering, er det meget væsentlig at sondre mellem, om der er tale om parkering ved dagligvarebutikker eller shoppingcentrene og bymidter. Overordnet kan man anskue problematikken ved at opdele detailhandelen i to grupper. Dagligvarebutikker på den ene side og mere oplevelsesdrevet detailhandel og andre kundeorienterede servicefunktioner i bymidterne, shoppingcentre og storbutiksområder på den anden side.

Dagligvarer bliver købt tæt på bopælen

Dagligvarer bliver generelt købt relativt tæt på kundernes bopæl. Discountbutikkerne, som der i dag er knap 1.500 af på det danske marked, har typisk et begrænset opland – og er lige nu, den butikstype, der vækster mest. I dag har discountbutikkerne en omsætningsandel på mere end 40 % inden for den del af dagligvarehandelen, der foregår i større butikker. Oplandet og dermed parkeringsbehovet til discountbutikkerne er ikke væsentlig forskelligt i en discountbutik med en trafikplacering og i en placering i et boligområde. ICP’s analyser viser, at over 2/3 af kunderne bor inden for 5 km kørsel fra både discountbutikker med en trafikplacering og en placering i et boligområde. Parkeringsbehovet for discountbutikkerne varierer, men ligger typisk i spændet mellem 25 og 50 pladser. Behovet for parkering er naturligvis en del større til de større koncepter som supermarkeder, varehuse og lavprisvarehuse, da de generelt har et større opland. Men behovet varierer en del afhængig af beliggenheden.

Knap halvdelen af kunderne bruger bil, når de handler dagligvarer

I de større dagligvarebutikker (discountbutikker, supermarkeder, varehuse) kommer knap halvdelen af kunderne i bil til butikken. Omkring 20 % er gående og ligeledes omkring 20 % kommer på cykel. Offentlig transport anvendes af omkring 10 % af kunderne.

Ovenstående vil naturligvis variere mellem de konkrete placeringer og derfor er det væsentligt, at f.eks. udviklerne tager de lokale forhold i betragtning, når der dimensioneres parkering.

Det skal være bekvemt at handle dagligvarer

Kunderne vægter bekvemmelighed højt, når de handler dagligvarer. Der handels stadig dagligvarer i stor stil f.eks. i forbindelse med turen til- og fra arbejde - og mens man er på arbejde.

Da butikkerne generelt får længere og længere åbningstider, ses der dog en tendens til, at forbrugerne køber mere jævnt ind over hele åbningstiden – især er aftenerne blevet populære.

Mindre p-behov?

De generelt længere åbningstider har betydet, at kunderne spredes over længere tid og dette har betydet, at parkeringsbehovet ved dagligvarebutikkerne er blevet mindre. I samme retning trækker det, at e-handelen med dagligvarer vækster. Den vurderes i dag at udgøre ca. 2 % af det samlede dagligvaremarked og ventes over de næste 10 år at stige til omkring 6 % af markedet.

Omvendt råder flere og flere husstande over minimum én bil, og den markante etablering af især mange discountbutikker har betydet, at konkurrencen om kunderne er skærpet. Dette indikerer, at rigelig og bekvem parkering i flere tilfælde er en konkurrenceparameter.

Bymidter, shoppingcentre og storbutiksområder

Forbrugerne forventes i fremtiden at være endnu mere villige til at køre langt for det rigtige – ofte store -  udbud af udvalgsvarer og oplevelser. ICP forventer, at udvalgsvarebutikkerne i fremtiden yderligere vil blive koncentreret i få store udbudspunkter. Der kan både være tale om, at bymidterne bliver mere komplette udbud af detailhandel, bespisning, behandlere og kultur og de store shoppingcentrene, der ”lærer” af bymidterne og satser mere på andre funktioner end butikker. Endelig er der storbutiksområderne, der kompletterer udbuddet af butikker med legeland og store restauranter som Bones, Dalle Valle og lign.

E-handel giver udvalgsvarehandelen udfordringer

I dag udgør e-handel med udvalgsvarer ca. 22% af det samlede detailhandelsforbrug. Væksten i e-handelen inden for udvalgsvarer er aftaget en smule over det seneste år, men der er stadig vækst i området – hvor de nuværende aktører i ét eller andet omfang forbereder sig på, at verdens største e-tailer – Amazon måske træder ind på det danske marked. Det er ICP’s og andres vurdering, at e-handelen formentlig vil nå et mætningspunkt, når de har omkring 30 % af det samlede udvalgsvareforbrug.

Kunne man forestille sig, at dette vil betyde, at behovet for p-pladser i bymidterne mindskes? Det kan man ikke nødvendigvis være sikker på. Både de store bymidter og store de store shoppingcentre opruster nemlig på funktioner, der dels skal fastholde forbrugerne, dels skal få dem til at bruge mere tid og penge! Alt andet lige vil længere opholdstid betyde et øget behov for p-pladser.

Får bymidterne og shoppingcentrene held med deres strategi vil dette formentlig som minimum opretholde presset på parkeringsanlæggene, som måske også samtidig presses af flere nye boliger i mange bymidter.

Hvad synes forbrugerne er vigtigst?

Når man spørger kunderne om, hvad der er vigtigst, når de skal vælge mellem de forskellige shoppingcentre og bymidter, nævner omkring 40 % et stort udvalg af både butikker og andre kundevendte funktioner som restauranter, kulturelle tilbud og behandlere. Omkring 25 % af kunderne siger, at det er vigtigst, at shoppingcentret/bymidten er tæt på bopælen.

Kun 6 % mener, at gode parkeringsforhold, er den vigtigste grund til at vælge mellem forskellige bymidte og/eller shoppingcentre.

Gode parkeringsforhold er for kunderne en selvfølge

Dette udsagn kan tolkes på flere måder. ICP mener, at parkering er en nødvendighed, som forbrugerne anser som en basal forudsætning for at vælge en bymidte eller et shoppingcenter. De forventer, at parkeringen er tæt på de funktioner, de skal besøge, og at den er rigelig.

Men hvad kræver forbrugerne?

På trods af flere biler og en øget mobilitet, er det ICP’s vurdering, at forbrugerne ikke accepterer væsentlig afstand mellem de enkelte butikker i et udbudspunkt og ej heller afstand fra parkering til butikkerne, restauranterne og oplevelserne.

Forbrugerne forventer, at de umiddelbart tilbydes et spændende bymiljø. Når kunderne ankommer og bilen parkeres, skal oplevelserne og butikkerne være relativt let tilgængelige. Kunderne accepterer en vis afstand mellem parkering og butikkerne, hvis gåturen er interessant og indeholder oplevelser kombineret med en god synlighed til butikkerne og servicefunktionerne.

Betalingsparkering?

Betalingsparkering er et effektivt værktøj til at styre efterspørgslen af parkeringspladser i en bymidte eller ved i shoppingcenter, og begrænse den tid, den enkelte plads bliver benyttet. Ved at indføre betalingsparkering på de mest centrale parkeringspladser sikres, at pladserne bliver brugt af kunder og ikke er optaget af heldagsparkerende som f. eks. folk der er på arbejde – f.eks. ansatte i butikkerne.

Betalt parkering får kun i begrænset omfang bilister til at vælge alternative transportformer som kollektiv trafik eller gang/cykel til bymidten, mens for høje afgifter kan betyde, at kunderne søger andre steder hen, hvor parkering er gratis. Derfor skal parkeringsafgiften afspejle de lokale forhold, og et incitament for kunden kan være en times gratis parkering eller en parkeringsafgift, der trappevist stiger, jo længere tid man parkerer.

Generelt er andelen af forbrugere, der kommer til en bymidte afhængigt af bymidtens størrelse, udbuddet af butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner og dermed også oplandets størrelse. Ser man på tværs af de analyser ICP har gennemført på området, kommer godt halvdelen af kunderne i bil til en bymidte.

Det er ICP’s erfaring, at kunderne ikke bryder sig om betalt parkering – hverken i bymidterne eller i shoppingcentrene. Ikke desto mindre har man i en række bymidter og shoppingcentre indført betalingsparkering. Er udbuddet tilstrækkeligt stort og har det mange, attraktive funktioner og oplevelser, er det ICP’s erfaring, at betalingsparkering – trods modvilje – fungerer. Man kan sige, at forbrugerne er mest villige til at betale i de mest attraktive bymidter og shoppingcentre og mindre indstillet på betalt parkering i mindre bymidter.

Således er en god og rigelig (og gratis?) parkering én af konkurrenceparametrene i kampen om at tiltrække forbrugere.